Sagen imod 12 nuværende og tidligere medlemmer af Farum Byråd skulle have været i gang til oktober, men udsættes nu indtil den verserende straffesag imod Peter Brixtofte og Farums daværende ordførende direktør, Leif Frimand Jensen, er slut. Det fremgår af en kendelse, som dommer Torkel Hagemann afsagde ved middagstid. Års ventetid Det vil i realiteten sige, at de 12 tiltalte kan se frem til flere års ventetid, inden de kan få deres sag behandlet. Der falder først dom i sagen, som i øjeblikket behandles ved byretten, i 2006. Hvis sagen bringes videre til landsretten, er det ikke urealistisk først at forvente en dom i sagen i 2008. Pligtforsømmelse De 12 er tiltalt for at have svigtet deres opgave som byrådsmedlemmer ved at have overset advarselssignaler og ikke grebet ind i 2001, da Farums økonomi skred ud. Alle nægter de sig skyldige. De står hver især til en bødestraf på mellem 5.000 og 15.000 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























