Den forhenværende amerikanske præsident Bill Clinton er på et todages besøg i København. Det kommunalt ejede edb-selskab KMD og Børsen Executive Club havde betalt den pensionerede præsident til at tale om globalisering foran 1.000 erhvervsfolk i Cirkusbygningen. Som hovedtaler satte Bill Clinton fattigdommen og verdens tredjelande i centrum. »Det er til at få hovedpine af at se TV og læse aviser, når de beskriver den verden vi lever i. Nogle steder lever folk for to dollars om dagen, folk går sultne i seng i hver aften. Børn dør af sygdomme, og de har ikke altid mulighed for at gå i skole«, sagde en veloplagt Bill Clinton ifølge Ritzau. Miljø i fokus Ud over sin udbredte bekymring for udviklingen i tredje verdens lande, kom Bill Clinton vidt omkring med afstikkere til sin tid som USA's præsident, blandt andet om den lange fredsproces i Mellemøsten, men også på bekæmpelsen af terror, brugen af jordens ressourcer og på ødelæggelse af naturen. »Den globale opvarmning tages ikke helt alvorligt, og den kan gøre en ende på den civilisation, vi kender«, sagde Bill Clinton. Under landingen i Københavns Lufthavn havde han set vindmøller, og det blev noteret fra Cirkusbygningens scene foran det vinrøde bagtæppe. »Da jeg landede i dag, så jeg vindmøller og tænkte: I er smarte, det er vi ikke, sagde Bill Clinton«, der kommer fra et af verdens mest olie- og energislugende lande. Ekspræsidenten har besøgt København adskillige gange - senest i 2001 - og han lagde ikke skjul på sin glæde over at være tilbage. »Det er rart at være tilbage i denne by, det er et skønt land«, sagde Bill Clinton. Møde med Fogh Under sit besøg i København mødes Bill Clinton i morgen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i Statsministeriet, og det er også planen, at han skal mødes med Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. Men ekspræsidenten får også tid til at signere eksemplarer af sin selvbiografi 'Mit Liv', hos boghandlen Arnold Busck i Købmagergade.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























