DF: Reform vil betyde dårligere politi

Visionsudvalget foreslår at skære antallet af kredse ned til 10-12 stykker. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Visionsudvalget foreslår at skære antallet af kredse ned til 10-12 stykker. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Visionsudvalgets udspil til en gennemgribende reform af det danske politi får en blandet modtagelse på Christiansborg. Dansk Folkeparti er mildest talt lunkne - mens Socialdemokraterne er mere positivt stemt. Frygter reduktion Hos DF frygter man, at politiet risikerer at miste overblikket, hvis man - som udvalget forslår, reducerer antallet af politikredse fra 54 til 10-12 større enheder. »Man kan være nervøs for, at en for voldsom omstrukturering vil føre til dårligere kriminalitetsbekæmpelse. Det er jo sådan, at hvis man skal spise en elefant, skal man gøre det i små bidder. Meget skal ændres i løbet af meget kort tid«, siger retsordfører Peter Skaarup om Visionsudvalgets rapport. Han påpeger, at nogle af de største politikredse som f.eks. København, Århus og Aalborg har haft svært ved at tackle problemer med kriminalitet begået af indvandreres efterkommere. Derimod har nogle af de mindre politikredse i omegnen af København haft større succes med indsatsen, mener han. S klar til forhandling Socialdemokraterne er derimod indstillet på en større reform og er klar til at forhandle, når regeringen inviterer. »Befolkningen er sammensat anderledes socialt og etnisk end før, ligesom den teknologiske udvikling skaber nye landvindinger. Derfor skal styrkens struktur fremover matche kravene og sikre, at politiet er til stede i lokalsamfundet, at beslutninger kan træffes hurtigt og tæt på opgaven«, siger partiets retsiordfører Morten Bødskov til Ritzau. Den konservative justitsminister Lene Espersen erklærede sig tidligere i dag som stor tilhænger af reformforslagene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her