En tur på højskole skal redde skoletrætte og fagligt svage elever fra at droppe helt ud af uddannelsessystemet. På højskolen kan de få rettet op på manglerne omkring bogstaver og tal og samtidig få en solid vejledning i, hvor deres talenter vil gøre fyldest i arbejdslivet. Sådan forestiller de radikale sig at slå to fluer og få et succesrigt smæk ud af det og spiller derfor ud med en reform af højskolerne, som i disse år er trængte. »De 12.000 unge, som hvert år forlader skolen uden tilstrækkelige kundskaber til at gå videre med en ungdomsuddannelse, har vi ikke råd til at tabe på gulvet«, siger uddannelsesordfører Bente Dahl (R). Deltagerbetalingen er for høj En afgørende barriere for højskolerne er ifølge R deltagerbetalingen på cirka 1.200 kroner om ugen. »Den er for høj og skal ned på 200-300 kroner, for ellers kommer de unge ikke på højskole«, mener Bente Dahl, som anslår, at der skal ekstra 10-12 millioner kroner til at for at sænke deltagerbetalingen. Forslaget har samme takter, som regeringens eget højskoleudvalg i december 2004 tænkte, og derfor er undervisningsminister Bertel Haarder (V) bestemt heller ikke afvisende. Uenigheden opstår omkring deltagerbetalingen, hvor Haarder er tilbageholdende med løfterne. »For det første skal deltagerbetalingen ikke generelt sættes ned, og lige nu og i næste uge har jeg heller ikke penge til at sætte betalingen ned for unge, som skal have repareret deres skolekundskaber«, siger han. Om han har ønsket om en pose penge til netop denne gruppe på højskole med til finanslovsforhandlingerne i efteråret, vil han ikke på forhånd oplyse. Venligt spark Men med sine egne højskolerødder intakte kan han heller ikke lade være med at give de 80 højskoler et venligt spark: »Jeg kommer selv fra en højskole, som rekrutterede i højskolefremmede kredse - med succes. Dengang var landet meget fattigere, og alligevel fandt disse mennesker penge til et højskoleophold«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























