Politiet har anholdt en mand i sagen om skyderiet, som kostede 26-årig mand livet den 21. april i Christiania. Manden nægter sig skyldig. Sigtes for drab Den anholdte er 26 år og sigtes for drab og medvirken til drabsforsøg, men kriminalinspektør Ove Dahl i Københavns Politi er tavs om detaljerne om anholdelsen og baggrunden for den. I forvejen sidder en mand på 25 år fængslet i sagen, men politiet mener, at en større gruppe deltog i forbrydelsen. »Af hensyn til efterforskningen vil jeg ikke sige noget om materialet mod den anholdte eller om hans stilling til sigtelsen«, siger kriminalinspektør Ove Dahl. Han fremhæver, at politiet efterforsker mod et lukket miljø. Anholdelsen skete i København onsdag eftermiddag, og i formiddag valgte dommeren i byretten at varetægtsfængsle manden i 27 dage - 13 af dem i isolation. 35 skud 35 skud blev affyret under episoden, og tre skud dræbte den 26-årige Morten Holmberg. Skyderiet var den foreløbige kulmination på kampen om hashmarkedet i København, der kommer, fordi en gruppe andengenerationsindvandrere forsøger at kæmpe sig ind på hashmarkedet, som nogle i det kriminelle miljø på Christiania forsøger at holde på. En tredje person er sigtet i sagen, men vedkommende er på fri fod.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























