Nutidens forældre kan ikke finde ud af være forældre - og nu vil de på kursus. Familieterapeut Jesper Juul og forfatter til bogen 'Dit Kompetente barn' starter kurser for forældre over hele landet i såkaldte Family Labs. Bombardement af god råd De skal lære at navigere i det væld af bøger, tv-programmer og meninger om børneopdragelse, der boomer i disse år. »Forældre i dag er usikre af gode grunde. Mine forældres generation led jo ikke af den store usikkerhed, for der var kun en måde at opdrage børn på, og det var den rigtige. Men nu er der frit slag«, mener Jesper Juul. De første 80 undervisere er ved at blive uddannet i kunsten at sige nej, tackle den umulige teenager eller at være skilsmisseforældre. Family Lab har startet kurser i Norge, hvor 700 forældre mødte op til introduktionsforedraget. Der holdes 20 kurser før sommerferien og er planlagt 100 i efteråret. Kurserne giver ikke en opskrift men lærer forældrene at være sig selv. Stort behov Og det er en rigtigt god ide ifølge eksperter. Tidligere sundhedsplejerske Sigrid Riise mener, behovet er stort: »Det er den første generation, der ikke har nogen at læne sig op ad, hverken forældre eller bedsteforældre. Og der er så utroligt mange, der mener noget om deres børn, at det er en belastning«. Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet og formanden for forældreorganisationen, Thomas Damkjær Pedersen er enige. »Der er ingen tvivl om, at mange moderne forældre er meget usikre, og man kan se på de mange forældretidsskrifter og tv-programmer, at der er et stort behov«, siger Niels Egelund, som afviser, at kurserne spekulerer i forældres usikkerhed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























