Justitsminister Lene Espersen (K) er parat til at styrke indsatsen, når det handler om at bekæmpe den stigende handel med kvinder til prostitution i Danmark. Kontrollen i lufthavnene skal skærpes, og kvinderne skal kunne nå at vidne mod bagmændene, inden de udvises, siger ministeren til TV2 Nyhederne. Meldingen kommer efter, at Ekstra Bladet og TV2-programmet Operation X har sat fokus på menneskehandel og blandt andet afsløret nogle af de almindelige danskere, der tjener penge på at handle med kvinder fra blandt andet Nigeria. I dag får kvinderne per automatik kun lov at blive i landet i 15 dage, når de er taget af politiet. Der kan dog allerede nu gives dispensation for den regel.
Justitsminister: Indsats mod kvindehandel skal optrappes
Lyt til artiklen