Der er forskel på svenskere og danskere

I Danmark og Sverige er vi enige om, at en pause på jobbet kræver en kop kaffe. Men så ophører ligheden også. For hvis danskernes telefon ringer midt i pausen, hanker vi op i koppen og tager telefonen. Svenskerne holder fast i deres kaffepauser. Selv om der er travlt på arbejdet, må telefonen vente. Rummeligt arbejdsmarked Det er en af mange små forskelle på dansk og svensk arbejdskultur, som Rambøll Management nu i en analyse har påvist eksisterer. Analysen er lavet for at bistå det dansk-svenske projekt 'Mentor på tværs'. Formålet med projektet er at nedbryde barrierer og udvikle et fælles rummeligt arbejdsmarked i Øresundsregionen. Derfor skal der uddannes en flok øresundsmentorer, hvis job bliver at vejlede og støtte nye medarbejdere, der får job på den anden side af Sundet. For det kan være sin sag at begynde på en af nabolandets arbejdspladser, hvad enten man er dansk eller svensk. De kulturelle forskelle kan nemlig være svære at forstå. Madpakkekultur En af de spøjse forskelle er, at danskerne har en udbredt madpakkekultur, hvor svenskerne er vant til at spise varm mad til frokost. Så svenskere på danske arbejdspladser skal huske en madpakke, mens danskere på svenske arbejdspladser skal vænne sig til, at kollegerne kigger underligt, når de pakker leverpostejmadder ud i stedet for at spise varm mad som de andre. »Når danskerne så er færdige med deres frokost, tænder de bare en smøg. I Sverige ville det være utænkeligt at ryge inden døre«, siger Christina Jensen, dansk projektleder af 'Mentor på tværs', og tilføjer: »I Danmark er vi kun nået til rygerummet, i Sverige er det bare ud«, siger hun. Og hvis sygdom skulle komme over os, er der mere tryghed omkring sygemeldinger i Sverige end i Danmark. »Man kan ringe til sin chef og sige: Jeg er stresset, jeg bliver hjemme i dag. De har også en lov, der giver mulighed for at blive hjemme og passe syge børn, til de er helt raske. I Danmark har vi barns første sygedag, dernæst må bedstemor træde til. Det forstår svenskerne ikke; de klarer det jo selv«. Ikke bange for nyt Undersøgelsen viser også, at danskerne er mere parate til at prøve nye ideer af på virksomhederne for at opnå anderledes resultater. Den opbygning af arbejdsmarkedet giver ringere sikkerhed i ansættelsen. Til gengæld er vi ikke nær så bange for at blive fyret som svenskerne. »Vi er afhængige af at prøve noget nyt, og vi er villige til at tage en risiko. For svenskerne er det meget mere indgribende i deres liv at blive fyret, og det hører til sjældenhederne«, forklarer hun. 'Mentor på tværs' begyndte i januar i år. Fra begyndelsen blev det diskuteret, om ikke det nemmeste ville være at indføre ens lovgivning på arbejdspladserne, men den idé er nu blevet forkastet, forklarer Christina Jensen: »Vi er to forskellige lande, og der skal ikke laves om på lovene, men der skal oplysning og information til, og informationerne skal med over broen, derfor mentorerne«. Fokus på det positive De første 10 mentorer blev udklækket i går i Helsingør efter to dages kursus. Målet er til en begyndelse 30 mentorer. Riikka Lehtonen er projektleder i en kundetjenesteafdeling, der udfører opgaver for blandt andet Hennes & Mauritz med base i Helsingborg. Nu kan hun skrive øresundsmentor på visitkortet. »Det er vigtigt at opmuntre hinanden på tværs og fokusere på det positive i forskellene i stedet for at se problemerne«, siger hun. Større indsigt Hendes danske mentorkollega Junita Johansen, driftsleder i et rengøringsfirma, der blandt andet gør rent på Øresundsbådene, vil gå hjem og bruge sin nye viden med det samme. Hvad har kurset lært dig?

»Jeg har fået en større indsigt i den svenske kultur, der forklarer nogle reaktioner, når vi møder hinanden i arbejdssituationer. Nu skal vi ud at have fat i de mennesker, der ikke tør søge et job i Sverige. Vi har brug for dem, og vi skal nok tage vare på dem«.