Minister ind i sag om kvalte smågrise

Lyt til artiklen

Forbrugerminister Lars Barfoed (K) bliver nu trukket i samråd af SF, som afkræver ministeren et svar på, hvad han har tænkt sig at gøre for at undgå sager om mishandling af dyr under transport. Det sker på baggrund af en sag om dyrplageri på en dansk transport af grise i Tyskland, hvor 97 smågrise døde på grund af iltmangel. »Den aktuelle sag er i sig selv ulykkelig. Heldigvis blev mishandlingen opdaget af tysk politi, og de skyldige kan senere blive stillet til ansvar«, siger SF's fødevareordfører Kristen Touborg til Ritzau. »Men jeg er slet ikke i tvivl om, at der er mange flere af den type ulovlige transporter. Dem skal vi have sat en stopper for nu. Jeg vil gerne vide, hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at stoppe mishandlingerne, tilføjer han. Transport 14 timer De døde smågrise blev fundet af tysk politi onsdag på en rasteplads ved Passau i Sydtyskland. På det tidspunkt havde transporten stået på i 14 timer, og ifølge organisationen Danske Slagterier var der mange flere dyr end tilladt i transporten. Formanden for Danske Slagterier har kaldt det »dyrplageri af værste skuffe«. Grisetransporten kørte fra Præstø i tirsdags, den 17. maj, og kom til rastepladsen 1.000 kilometer fra den dansk-tyske grænse tidligt onsdag morgen. De overlevende 540 grise skreg så voldsomt, at politiet blev tilkaldt. Chauffør er sigtet Fødevarestyrelsen afviste her til morgen at sige noget om de døde smågrise. Kommunikationschef Charlotte Bender oplyser, at hun først i løbet af dagen får overblik over situationen. I Fødevareregion Ringsted, som sagen hører under, henviser man til Fødevarestyrelsen. Ifølge BT lå de to polske chauffører og sov, da politiet kom til rastepladsen Donautal-West. Chaufførerne er nu sigtet for at overtræde dyreværnsloven, skriver Ekstra Bladet. Ifølge de to aviser kom grisene fra den store svinefarm Lynggården ved Præstø. Ejeren Peder Andersen er bortrejst på ferie, oplyser folk på gården til begge aviser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her