Rygere skodder rygeregler

Lyt til artiklen

»Man ignorerer fuldstændig reglerne og ryger, hvor og hvornår man vil«. »Hvis man beder folk om at lade være med at ryge, bliver stemningen meget dårlig, så det gør man ikke«. »Kommunaldirektøren overholder dem ikke.« Sådan lyder nogle af svarene i en undersøgelse af rygeregler, som Kommunalbladet har foretaget blandt godt 800 HK'ere ansat i kommuner og amter. Uforsonlig tone Og netop disse svar er på ingen måde atypiske. Kun hver tredje adspurgte oplever, at rygereglerne bliver overholdt. Mens mere end halvdelen kategorisk svarer »Nej, aldrig« til spørgsmålet, om hvorvidt rygerne overholder rygepolitikken. Ifølge HK dokumenterer undersøgelsen, at rygerne langt fra kan kategoriseres som hensynsfulde, og at tonen mellem rygere og ikke-rygere er hård og uforsonlig på mange kommunale arbejdspladser. Reglerne er for dårlige Men det er ikke rygerne, der er noget galt med, påpeger projektleder i Rygestop hos Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær. Når rygerne bryder reglerne skyldes det, at reglerne er dårlige. »Hvis reglerne er uklare, komplicerede eller ligefrem meningsløse, så overholder medarbejderne ikke reglerne. Det er vores klare erfaring«, siger Niels Them Kjær til Kommunalbladet. Reglerne skal give mening Han har også råd til, hvordan man laver rygeregler, som er til at overholde. Reglerne skal være klare, enkle og give mening. Niels Them Kjær advarer derfor mod regler om, at rygning er tilladt i en bestemt del af kantinen eller i det sidste kvarter af frokostpausen. Også regler som, at rygning er tilladt 'bag de tre potteplanter mellem 10-11'. Alt sammen ifølge projektlederen eksempler på rygeregler, som ikke giver mening. Han advarer også mod, at man lader det være op til medarbejderne selv, om der må ryges på et kontor. Sådanne ordninger ender oftest med, at ikke-rygere må bøje af og tillade røg på visse tidspunkter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her