Danske Søren Jessen-Petersen er igennem til den sidste runde af samtaler om jobbet som topchef i FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Her skal han konkurrere med en australier, en franskmand, en tuneser og en portugiser. Kandidater - som alle er mænd - er tilbage, efter at et oprindeligt ansøgerfelt på over 30 navne i marts først blev skåret ned af FN's generalsekretær, Kofi Annan, til 8, for nu er være endt med de 5. De sidste ansøgningssamtaler finder sted i FN's hovedkvarter i New York den 19. og 20. maj, og vinderen ventes udpeget i slutningen af måneden. Posten som chef for UNHCR er blevet ledig, efter at den tidligere hollandske premierminister Ruud Lubbers trådte tilbage i vrede over de beskyldninger om sexchikane, der var rettet mod ham. Søren Jessen-Petersen er i øjeblikket Kofi Annans særlige udsending i Serbiens Kosovo-provins.
Dansker i slutspil om FN-toppost
Lyt til artiklen