Regeringen strammer regler for salg af fyrværkeri

Lyt til artiklen

Der bliver også fyrværkeri nytårsaften fremover. Det bliver til gengæld kun ved nytåret og måske også noget mindre. Det er nemlig to af de anbefalinger økonomi- og erhvervsministeren og forsvarsministeren i dag fremlagde. Anbefalingerne kommer fra en rapport lavet af det kulegravningsudvalg regeringen nedsatte efter den voldsomme fyrværkeri-ulykken i Seest i november. Mindre kraftigt nytårsknald Og to af anbefalingerne angår altså den almindelige forbruger. Det er dels anbefalingen om, at fyrværkeri til almindelige forbrugere kun må sælges mellem 1. december til begyndelsen af januar. Det betyder, at man må hyre en professionel til at lave festfyrværkeri, hvis man vil have fyrværkeri til sin sommerfest. Og så er det dels, at der bliver strengere regler, for hvilke typer af fyrværkeri, det er tilladt at sælge til private. Større raketter og romerlys med såkaldt høj sprængsats, som har risiko for 'massedetonation' vil blive forbudt - og alt i alt vil de nye regler føre til, at det fyrværkeri, vi kan købe i forretningerne, bliver mindre kraftigt. Skrappe krav til opbevaring De nye regler, som regeringen vil indføre har også regler for opbevaring af fyrværkeri - både i virksomheder og i butikker. Reglerne for virksomheder skal fremover ligne de regler, der gælder for forsvaret - det betyder blandt andet, at afstanden til omgivelserne skal være større. For butikker er reglerne allerede blevet strammet engang, så butikkerne ikke må opbevare lige så meget fyrværkeri som tidligere. Reglerne bliver nu yderligere strammet, så der bliver skrappere regler for opbevaring af fyrværkeri i containere. DF sandsynligvis for De to ministre præsenterede i dag kulegravningsudvalgets rapport, men det er meget sandsynligt, at de forslagene også bliver virkelighed. De ligner nemlig i høj grad de regler Dansk Folkeparti foreslog i november sidste år i et beslutningsforslag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her