Biskop vil overvåge Grosbøll nøje

Hver gang, Thorkild Grosbøll udtaler sig offentligt, vil Jan Lindhardt lytte efter, om Taarbæk-præsten nu siger 'mærkelige ting' igen. - Arkivfoto: Jan Grarup
Hver gang, Thorkild Grosbøll udtaler sig offentligt, vil Jan Lindhardt lytte efter, om Taarbæk-præsten nu siger 'mærkelige ting' igen. - Arkivfoto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Det er ikke kun det, Thorkild Grosbøll siger fra prædikestolen i Taarbæk, som hans nye tros-værge, biskop Jan Lindhardt, vil holde øje med, når Grosbøll bliver genindsat som præst i folkekirken. »Det er også det, han udtaler til pressen, og det han skriver i bøger. Det er hans præstelige fremtræden, jeg vil holde øje med. Jeg vil høre på, hvad han siger offentligt, og hvad folk, der har hørt ham. Og hvis der er noget, jeg studser over, så vil jeg spørge ham«, siger Jan Lindhardt til Ritzau. Vil spare kirken for retssag Jan Lindhardt har tidligere udtalt, at han ikke havde lyst til at røre den sag med en ildtang. Når det alligevel sker, er det for at spare folkekirken og en lang og skadelig retssag, siger Roskilde-biskoppen. »Jeg har fået overdraget tilsynet med Grosbøll, og det træder i kraft, når han har været her og har underskrevet præsteløftet, og det håber jeg kan ske ved et møde i næste uge. Derefter indsætter Kirkeministeriet ham igen i sit embede. Det er horisonten. Og hvad der så sker, ja det må guderne eller rettere sagt Grosbøll bestemme, men nu er det altså mig, der har tilsynet med, at han befinder sig indenfor kirkens rammer«, siger Jan Lindhardt. 'Grosbøll har sagt mærkelige ting' Når Jan Lindhardt er parat til at ophæve suspensionen af Grosbøll, så er det ikke fordi, at Lindhardt mener, at det var forkert, at Grosbøll blev fritaget for tjeneste for et år siden, men han gerne vil gerne give Grosbøll en ny chance. »Der er mange af de ting, som han har sagt tidligere, der er mærkelige, men i denne her sammenhæng bliver de først aktuelle, hvis de gentages. Det er en ny begyndelse, men det er da klart, at hvis han siger mærkelige ting igen, så kan man ikke lade være med at tolke det i forlængelse af de ting han har sagt før. Men det er principielt det nye, der gælder«, siger Lindhardt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her