Om igen. Sådan lyder beskeden fra Folketingets miljøordførere til Connie Hedegaard, der torsdag forsøgte at få politisk opbakning til at lempe reglerne for forurenede grunde.
Et udvalg under Miljøministeriet, Kriteriegruppen, har anbefalet at slække på reglerne for, hvornår en grund skal have et rødt stempel, fordi den er forurenet. Socialdemokratisk undren
Men to medlemmer af udvalget og en ekstern eksper såede Politiken torsdag tvivl om anbefalingerne.
»Jeg er lidt forundret over den drejning, det har taget. I sidste uge blev det præsenteret som fuldstændigt uproblematisk«, siger Pernille Blach Hansen, miljøordfører for Socialdemokratiet.
Hun vendte derfor sammen med de øvrige miljøordførere tommelfingeren ned over for Connie Hedegaards forslag. Hedegaard har hjemmearbejde
Sammen gav de miljøministeren lektier for: Til næste møde skal hun medbringe et notat, der forklarer, hvad der er op og ned i eksperternes udtalelser og udvalgets konklusioner.
En nærlæsning af anbefalingerne viser, at nogle af udvalgets egne eksperter vurderer, at bly og tjærestoffer faktisk er giftigere, end man hidtil har troet. Alligevel sættes grænsen op for tjærestoffer og bevares på bly.
Med de nye regler kan børnefamilier risikere uforvarende at bo på en grund, der er så forurenet, at det kan skade børns intelligens, hvis man ikke tager sine forholdsregler, vasker hænder og ikke spiser grøntsager dyrket på grunden, advarer den uafhængige ekspert Tom Heron.
»Vi bliver nødt til at have en konklusion fra eksperterne, for vi er faktisk bare blevet mere forvirrede nu. Det er om igen«, siger Jørn Dohrmann, miljøordfører fra Dansk Folkeparti. Områdets konge
En del af forvirringen skyldes, at Kriteriegruppen efter råd fra en enkelt ekspert flyttede de kræftfremkaldende tjærestoffer over i en mindre farlig gruppe.
»Det er virkelig kongen inden for området, man har spurgt, og som har anbefalet det. Når jeg spørger eksperterne i Miljøstyrelsen siger de, at det svarer til tjæreindholdet i almindelig dansk kost. Så kunsten er at finde det niveau, hvor der er et problem. Embedslægerne siger klart nej, der er ingen risici«, siger miljøminister Connie Hedegaard (K) Men hvorfor har du så bestilt endnu et notat?
»Det skal gøre os klogere på den faglige diskussion. Jeg prøver at få proportioner på det. For i sidste ende er det jo et politisk valg«, siger hun. 100.000 boligejere berørt
Omkring 100.000 danske boligejere er fanget i en økonomisk fælde, fordi deres grund har fået titel af at være en giftgrund. Det gør det meget svært både at sælge og at låne penge til at bygge ud.
Helt fra starten af arbejdet har formålet været at gøre livet lettere for de boligejere, der bor på en let forurenet grund.
»Alle er interesserede i, at der skal ske noget på det område. Vi vil gerne se på det, men det skal være på et fagligt og sagligt niveau«, siger Jørn Dohrmann, miljøordfører for Dansk Folkeparti. Nye metoder
Faktisk er der allerede udviklet nye metoder, der kan hjælpe boligejerne uden at ændre på grænseværdierne. Fyns Amt har udviklet en metode, som ligner tilstandsrapporter: En grund på Fyn kan blive stemplet som F0, F1 eller F2 - alt efter, hvor slem forureningen er.
Kreditforeningerne er gået med i ordningen, så det bliver meget lettere for de uheldige boligejere at låne penge eller sælge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























