Når det handler om grov vold, fælles der dom i 25 procent flere sager, end der gjorde for ti år siden. Det viser tal fra Danmarksstatistik, som Radioavisen har regnet på. Ifølge politimesteren i Glostrup kan der være to årsager til stigningen. »Når der er flere domme for grov vold, er det blandt andet fordi, at der er flere anmeldelser«, siger han. »Men der må også være tale om, at der begås mere vold«, siger politimesteren til Radioavisen. Ishøj hårdest ramt I 1994 faldt der dom i 822 sager om drab, drabsforsøg, voldtægt, alvorlig vold og særlig alvorlig vold. Ti år senere var tallet steget med en fjerdedel til 1029 domme. Ifølge voldsstatistikken er Ishøj kommune, som ligger i Glostrup politikreds, den hårdest ramte. Her undrer det ikke politimesteren, Jørgen Bro, at det netop er den kommune i hans politikreds, med flest rodløse borgere, på grund af stor til- og fraflytning i socialtboligbyggeri, der ligger øverst på listen.
Flere domme for grov vold
Lyt til artiklen