De første hold danske soldater, der var i Irak, har oplevet væsentligt færre psykiske eftervirkninger end de tilsvarende hold i tidligere missioner. I forhold til det første hold i Kosova har kun halvt så mange af de soldater, der har gjort tjeneste på hold 1 og 2 i Irak, oplevet psykiske eftervirkninger af udsendelsen. Det viser resultaterne fra de spørgeskemaundersøgelser, som soldaterne rutinemæssigt svarer på efter hjemkomsten fra et missionsområde. »Vi har ingen konkrete bud på, hvad det skyldes, men vi har en klar formodning om, at det har noget med at gøre, at de fleste soldater på de første hold i Irak var meget professionelle. Mange havde været udsendt før, og så var det kun en fire måneders periode, de var der, i modsætning til den normale periode på seks måneder«, siger cand. psyk. Ann Karen Christensen fra Institut for militærpsykologi ved Forsvarsakademiet.
Danske Irak-soldater slipper for psykiske problemer
Lyt til artiklen