Kosttilskud bliver fjernet fra butikkerne

32 danske forhandlere af sundhedsprodukter har af Lægemiddelstyrelsen fået besked på at trække i alt 87 produkter tilbage fra butikkerne. Produkterne er markedsført som kosttilskud, men er i myndighedernes øjne at betragte som lægemidler. Det kræver, at der er videnskabelig dokumentation for effekten, og den foreligger ikke. Broget samling Produkterne omfatter en broget samling af alle hånde midler fra hajolie til naturlykkepiller og fra tranebærtabletter til æterisk olie med japansk pebermynte. Men der er flere produkter i kikkerten. »Vi mangler stadig at behandle godt 30 sager af tilsvarende karakter. Men hvor mange af dem, der resulterer i et krav om tilbagetrækning af produktet, kan vi endnu ikke vide«, siger Kim Helleberg Madsen, Lægemiddelstyrelsen. Regnes som fødevarer Afgørelserne fra Lægemiddelstyrelsen er et led i myndighedernes forsøg på at rydde op i, hvad der er blevet kaldt junglen af kosttilskud. En indsats, der blev indledt med en ny bekendtgørelse for to år siden. Kosttilskud regnes som fødevarer, derfor er benarbejdet i marken gjort af Fødevarestyrelsen. Styrelsens såkaldte kosttilskudsgruppe foretog i efteråret 2004 en aktion over for salg af kosttilskud på internettet. Den førte til anmeldelse af 79 virksomheder og flere end 200 sundhedsprodukter til Lægemiddelstyrelsen. Mistanken gik på, at de pågældende produkter kunne være lægemidler. Branchen er ikke rystet Nu har Lægemiddelstyrelsen truffet de første afgørelser, men det vil næppe kunne ryste branchen, siger formanden for Helsebranchens Leverandørforening, Torben Damm. »Heldigvis kan jeg konstatere, at der kun optræder ét af vore medlemsfirmaer på listen over de 32 producenter, så den organiserede del af branchen er sluppet nådigt igennem dette. Men jeg tror ikke på, et en aktion som denne kan få bugt med præparaterne. I mange tilfælde er der jo tale om, at myndighederne slår ned på præsentationen af produktet og ikke på de stoffer, som produktet indeholder. Derfor tror jeg, at man hurtigt vil få mange af præparaterne at se i butikkerne igen under andre navne«, siger Torben Damm. Torben Damm undrer sig over, at myndighederne farer frem »med bål og brand« mod producenterne, som han mener godt kan være lidt undskyldt i deres adfærd. »Jeg står selvfølgelig ikke her og forsvarer folk, der sælger et kosttilskud med anprisning af, at det kan hjælpe folk mod kræft. Den slags useriøse firmaer skal der naturligvis gøres op med. Men det er meget uheldigt, at der efter to år endnu ikke er udarbejdet en vejledning til kosttilskudsbekendtgørelsen. Det betyder, at det for mange producenter er uklart, hvornår grænsen mellem et kosttilskud og et lægemiddel egentlig overskrides«, siger Torben Damm. Et stigende problem Ifølge Lægemiddelstyrelsen udgør markedsføringen af sundhedsprodukter et stigende problem. De aktuelle præparater er alle ifølge myndighedernes definitioner at betragte som lægemidler, men det kræver styrelsens godkendelse. »Når der ikke er dokumentation for de påståede gavnlige effekter, får forbrugerne i bedste fald ikke det produkt, som de har betalt for, og i værste fald kan der være tale om skadelige effekter, f.eks. bivirkninger«, fastslår Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside. På samme hjemmeside kan man i øvrigt se en vejledning, der kan bruges af de virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt deres produkter er lægemidler, og derfor skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.