Undskyld til flere forfulgte grupper

Straks statsministeren har været fremme med sin første, store undskyldning på nationens vegne, rejses ønsket om flere beklagelser. Anders Fogh Rasmussen (V) har i forbindelse med 60-års dagen for Danmarks befrielse beklaget, at Danmark udviste jøder til Tyskland og den visse død. TIl Spaniensfrivillige »Det er altid vigtigt at sige undskyld for fortiden. Men ligesom når man inviterer til fest, er det vigtigt at sikre sig, at man har været hele vejen rundt. Det ville være klædeligt, hvis de spaniensfrivillige, der rejste ned og bekæmpede nazismen i Spanien, også fik en undskyldning fra statsministeren«, siger SF's formand Villy Søvndal. Minoriteter sendt ud af landet Frank Aaen, Enhedslisten, anslår samme toner: » Han burde også undskylde over for politiske flygtninge, homoseksuelle, romaer og andre minoriteter, der på tilsvarende måde blev sendt ud af landet. Hvorfor gøre forskel? Det giver et indtryk af, at nogle udvisninger var værre end andre«, siger han, der gerne vil kæde Foghs beklagelse sammen med nutiden. »Og den stramme udlændingelov, hvor udlændinge bliver udvist og forsvinder«, siger Aaen, der også gerne havde set en beklagelse af samarbejdet med tyskerne fra 1940 til 1943. Også samarbejdspolitikken Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti, kan godt følge den tankegang: »Der har været talt meget om at gøre op med samarbejdspolitikken. Det er jeg meget enig i. Der har vi et hængeparti. Og det synes jeg er godt at gøre op med«, siger hun, der dog roser statsministeren for undskyldningen til jøderne. Ikke dømme datiden S-formand Helle Thorning-Schmidt bruger næsten samme ordvalg, når hun roser undskyldningen. Hun er dog lettet over, at Fogh ikke revser samarbejdspolitikken. »Vi skal ikke med nutidens briller dømme datidens politikere, som med samarbejdspolitikken tog et klogt valg. Et valg, der holdt Danmark i sikkerhed«, siger hun. Undskyldning ændrer image Den radikale leder Marianne Jelved er på linje, når det gælder undskyldningen, men hun vil ikke udvide beklagelsen til at omfatte andre forfulgte grupper eller samarbejdspolitikken: »Jeg synes, det er berettiget at give jøderne en særskilt undskyldning, fordi Danmark har fået det image, at vi reddede alle jøderne. Men sådan var historien alligevel ikke kun«, siger hun. Ingen håndgribelige konsekvenser Selv om statsministeren undskylder på nationens vegne, får det ifølge juraprofessor Jens Peter Christensen, Aarhus Universitet, ikke følger i form af erstatningsansvar over for ofrene eller deres efterkommere. »Vi er i afdelingen for politisk moral. Statsministeren siger jo ikke, at landet begik noget ulovligt eller retsstridigt, da jøderne blev udvist. Det var ikke i juridisk forstand en fejl, og derfor er det heller ikke erstatningspådragende«, siger han.