Fogh lavede regnefejl på 115 millioner kroner

Anders Fogh Rasmussen understreger i sit svar, at der ikke er politisk flertal for at husstandsomdele forfatningstraktaten. - Foto: Camilla Stephan
Anders Fogh Rasmussen understreger i sit svar, at der ikke er politisk flertal for at husstandsomdele forfatningstraktaten. - Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Hvad koster det at sende et stk. EU-traktat afsted til samtlige husstande i Danmark? 150 millioner kroner eller 35 millioner kroner? I første omgang var statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke i tvivl, da han skulle forklare, hvorfor det vile være for dyrt at efterkomme nej-partiernes ønske om at sende traktaten ud med posten. Statsministeriets embedsmænd havde nemlig regnet sig frem til en pris på 150 millioner kroner. Men i virkeligheden koster en husstandsomdeling - som nejpartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ønsket - cirka 35 millioner kroner - eller 115 millioner kroner mindre end statsministeren har sagt. 'Groft skøn' I et svar til Folketingets finansudvalg erkender statsministeren, at der er blevet regnet galt i ministeriet og kalder det tidligere regnestykke »et meget groft skøn«. Statsministeriets embedsmænd havde lavet de første beregninger på baggrund af en moppedreng af traktaten på ét kilo. Et eksemplar med diverse protokoller og erklæringer. I sin nye beregning bruger Statsministeriet en udgave - godkendt af Folketingets Præsidium - som kun vejer 600 gram. Altså næsten det halve. Samtidig havde ministeriet i sit første »hurtige overslag« regnet sig frem til at det ville koste 107 millioner kroner i porto at få omdelt traktaten. Statsministeren henviser nu til, at det - hvis traktaten sendes som adresseløs forsendelse - kun vil koste 18,3 millioner kroner at husstandsomdele traktaten. DF: Pinlig sag Anders Fogh Rasmussen understreger i sit svar, at der ikke er politisk flertal for at husstandsomdele forfatningstraktaten. Dansk Folkeparti og Enhedslisten er de eneste partier, der ønsker det. »Det er pinligt for Anders Fogh. Han kan jo ikke have været ubekendt med, at de tal var helt ude i hampen. Det er bare et eksempel på, hvilken valgkamp jasiden vil føre. De vil sige hvad som helst for at få folk til at stemme ja«, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt til Ritzau. Morten Messerschmidt mener, at danskerne stemmer nej til forfatningen, hvis de får den i postkassen og ser, »hvor vidtrækkende den er«. Det er stadig muligt for alle interesserede at få et gratis eksemplar af forfatningstraktaten. Man kan blandt andet henvende sig på posthuset, på biblioteket, hos Udenrigsministeriet eller i Folketingets EU-Oplysning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her