Drabet på den 26-årige Morten Holmberg på Christiania for lidt over to uger siden er stadig langt fra en opklaring. »Der går stadig en række drabsmænd rundt i samfundet. Jeg ved, at der går en række mennesker i begge lejre som ved langt mere, end de fortæller os«, siger drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl. Kamp om hash-marked Drabet på Morten Holmberg var den foreløbige kulmination på kampen om hashmarkedet i København. Optrapningen skete ifølge drabschefen, fordi en gruppe andengenerationsindvandrere forsøger at kæmpe sig ind på hashmarkedet, som en gruppe i det kriminelle miljø på Christiania forsøger at holde på. »Begge miljøer består af fyre, der har været kriminelle i mange år, og derfor er de ikke særligt meddelsomme. Begge lejre har nu et regnskab, de skal have gjort op, og sagen kompliceres yderligere af, at så mange har deltaget«, forklarer Ove Dahl. 35 skud blev affyret Politiet regner med, at omkring 10 personer deltog i det vilde skyderi. I alt blev 35 skud affyret på åben gade. Skuddene sårede fem mennesker og tre fatale skud i ryggen dræbte 26-årige Morten Holmberg. I øjeblikket sidder en 25-årig mand varetægtsfængslet, som politiet formoder er medlem af den gruppe, der slog til i Christiania, fordi han ejer den Audi A8, som gerningsmændene flygtede i. »Vi ved, hvor vi skal rette skytset hen, og det skal nok gå. Men det kan sagtens tage flere måneder og måske et halvt års tid, før sagen er opklaret«, fortæller Ove Dahl. Den 25-årige, som politiet har varetægtsfængslet nægter sig skyldig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























