Hundeejer risikerer bøde efter dødsbid

Lyt til artiklen

Den hundeejer, der i går oplevede sin Briardhund bide sin datters otteårige veninde ihjel, risikerer bødestraf. Selv om hunden var tøjret, da pigen klappede den, overvejer politiet i Skive, om hundeejeren skal sigtes for overtrædelse af hundeloven. Hundeloven muligvis overtrådt Ifølge hundeloven har man som hundeejer ansvar for, at ens hund ikke forretter skade på andre folk. »Ejeren har gjort, hvad han kunne, men formelt set er der tale om en overtrædelse af hundeloven«, siger vicepolitiinspektør Finn Jørgensen fra Skive Politi. Et ligsyn i formiddags viste, at pigen formodentlig døde af en kraftig indre blødning fra halspulsåren, som ikke har været til at stoppe. Politiet fastslår, at der var tale om en ulykke og vil først i morgen afgøre om hundejeren skal sigtes efter hundeloven. Hunden aflivet i går Hunden blev allerede søndag aften aflivet efter ejerens ønske. »Ejeren træf i går beslutningen om at aflive hunden hurtigst muligt. Og det kunne vi kun bakke op om«, siger Finn Jørgensen. Ifølge politiet var pigen på besøg hos en jævnaldrende veninde, da hun formentlig bøjede sig for at klappe hunden, hvorefter den bed hende i halsen. Forinden havde pigen allerede været hos familien i nogle timer og flere gange snakket og leget med hunden. Pigen var død ved ankomsten til sygehuset.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her