Om et par uger vil samtlige biblioteker, kommunekontorer og større posthuse have EU-forfatningstraktaten liggende til afhentning af interesserede borgere. Det oplyser EU-informationschef Peter Juul Larsen fra Folketinget EU-oplysning til Ritzau. Ingen eksemplarer til småfilialer Ind til nu har Folketinget fået i alt 30.000 eksemplarer omdelt, 10.000 af dem direkte fra Folketinget. Men det er gået trægt med at få EU-forfatningstraktaten distribueret til de mindre biblioteker fra kommunernes hovedbiblioteker, som her har stået for omdelingen. EU-oplysningen har derfor lavet en aftale med PostDanmark om direkte udsendelse til alle biblioteker. Kun småfilialer såsom biblioteksbusser og helt små postfilialer vil ikke få eksemplarer af et ekstraoplag på i alt 80.000 på lager, oplyser EU-informationschefen.
80.000 EU-forfatninger til landets biblioteker
Lyt til artiklen