Det var meningen, at Folketingets kulturudvalg i formiddag blot skulle have skrevet under på en bevilling på 15 millioner kroner til HCA-fonden, men efter det er kommet frem, at fonden har tabt 13 millioner kroner på det store HCA-show i Parken, har politikerne fået kolde fødder. Kulturudvalgets næstformand, Dansk Folkepartis Louise Frevert, siger efter dagens samråd, at udvalget ikke vil være med til, at tipsmidlerne tjener til at fylde huller i fonden. Afventer kultur-Brians redegørelse »Vi havde ellers accepteret bevillingen, men det var før, vi kendte til den nuværende situation. Derfor har vi fået det punkt udsat til et samråd i næste uge, hvor vi får en redegørelse fra kulturministeren«, siger hun. Louise Frevert frygter, at de 15 millioner kroner vil blive brugt til at proppe ned i et stort sort hul i fondens pengekasse og ikke til at støtte H.C. Andersen-arrangementer.
Nedturen fortsætter for HCA-fond
Lyt til artiklen