Med Villy Søvndal som ny formand drejer SF mod venstre, men alligevel vil Søvndal arbejde videre med Holger K. Nielsens ambition om at komme i regering.
Det erklærede sejrherren efter offentliggørelsen af valgresultatet, der gav Villy Søvndal en komfortabel sejr med 60 procent af stemmerne.
»Du vil se et SF, der er skarpere i kritikken af den sociale ulighed i Danmark. Du vil se et SF, som er meget skarp på miljøpolitikken - det er os, der har taget hele debatten om skibet, der skal hugges op på den indiske strand. Du vil se et SF, der er skarp internationalt i forhold til krig og ret, i forhold til ulighed i verden. Og så ønsker jeg et SF, der også er skarpere i kulturkampen mod det reaktionære sammenrend, der regerer dette land«, sagde han. Ikke et trængt partiPernille Frahm (Søvndals bedre halvdel, red.) sagde for et år siden, at partiet er ved at visne?
»Jaaa, det er et stykke tid siden, at hun gjorde det. Jeg er helt uenig i, at SF er et trængt parti. Vi har landets tredjestørste ungdomsorganisation og masser af muligheder i det politiske landskab. Jeg tror, at vi vil opleve SF i meget hurtig fremgang«. Hvad er dine krav for at kunne støtte Socialdemokraternes nye formand, Helle Thorning-Schmidt?
»Det er, at der skal føres en venstreorienteret politik, og det betyder, at fordelingskampen stadig er aktuel. Der er kommet et positivt signal, nemlig da hun sagde, at hun gerne ville kigge på børnechecken. Jeg ved ikke, om det stadig er hendes politik, men hvis det er det, så er det et sted, vi kan mødes«. Ingen snak om efterlønHun taler også om ændringer i efterlønnen?
»Her kan vi ikke mødes. Jeg har altid syntes, at det var underligt, at kun de rige skal kunne trække sig tilbage, når de har lyst«. Med Socialdemokraternes skatteloft er det vel svært at få mere velfærd?
»Det afgørende for os er at skaffe finansiering, og det kan gøres på mange måder. Vi kan også beskatte objekter, som i dag ikke bliver beskattet. Der er mange muligheder. Det er en kendt sag, at vi gerne vil hæve skatten for at skaffe mere velfærd - ikke til et niveau uden grænser, men det, vi har foreslået, er, at vi vender tilbage til situationen før den borgerlige regering«. Vil gerne i regeringHolger K. Nielsen talte varmt for at komme i regering med S. Vil du også gerne i regering med Helle Thorning-Schmidt?
»Bestemt, jeg har ikke noget fysisk, som gør, at jeg ikke kan sidde i regering med hende. Det afhænger af indholdet«. Men med så store uenigheder i udlændingepolitikken og velfærdspolitikken, hvordan kan det så være realistisk?
»Det er besværligt, men sådan er det«. Hun siger, at udlændingepolitikken står fast?
»Ja, men det gør den ikke. Politik består i, at man laver kompromiser, og det tror jeg også, Helle Thorning ved. Hun har jo også parlamentarisk erfaring«. Markant størreMed så venstreorienterede synspunkter, taler du dig så ikke længere væk fra S?
»Nej, det tror jeg ikke. Min erfaring siger mig, at hvis man laver kompromiser, inden man forhandler, så får man ikke noget. Jeg tror ikke, man taler sig til magt ved at tale pænt, blødt og pakke ting ind. Jeg tror, man skal tale ligeud«. Hvad er dit succeskriterium?
»Et markant større SF«. Hvad er det?
»Markant større«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























