Selv superhelte og barbiedukker kan være skadelige for børn. Den italienske afdeling af Greenpeace har fået testet indholdet af en almindelig indkøbskurv for giftige stoffer. Resultatet er, at legetøj til børn og babyer er propfyldt med de farlige phthalater. Stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende og kunne skade og forstyrre hormonproduktionen og forringe dyrs og menneskers evne til at få afkom. Barbie og Spiderman De to testede legetøjsfigurer er Barbie Fashion Fever fra Mattel og Spidermandukken Flip 'n zip. I indkøbskurven havde Greenpeace i Italien desuden blandt andet lagt tøj, DVD-afspillere og babycreme, og også flere af de andre testede produkter indeholder giftige kemikalier. »Nogle producenter tilfører bevidst skadelige kemikalier i produkter til børn uden at tage sig af det faktum, at de yngste er mest sårbare over for deres effekt«, siger Helen Perivier, der er Greenpeaces internationale giftkampagnemedarbejder. Håb om EU-lovgivning I denne forbindelse fremhæver Greenpeace EU's kommende kemikalielovgivning, REACH, der skal skabe mere kontrol med de mange kemikalier, der er på markedet. Organisationen håber på, at loven vil indeholde et krav om, at virksomheder skal erstatte de mest skadelige kemikalier med mindre skadelige kemikalier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























