Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er under skarp beskydning fra en stribe partier, fordi han efter deres mening ikke fulgte indstillingen fra et flertal i Folketinget, da EU tidligere på året vedtog det omstridte direktiv om softwarepatenter. Flertallet forlangte, at den danske minister skulle kræve sagen genforhandlet i EU, men det gjorde han ikke. Derfor bliver Bendt Bendtsen nu kaldt i samråd i Folketingets Europaudvalg om sagen, som Dansk Folkeparti betegner som alvorlig for ministeren. »Det rokker ved noget helt principielt, hvis Europaudvalget ikke kan have tillid til, at ministeren forvalter det mandat, udvalget giver«, siger Morten Messerschmidt, der er Dansk Folkepartis EU-ordfører. Dybkjær: Bendtsens udsagn skal undersøges Også De Radikale og SF kritiserer ministeren skarpt og forlanger en forklaring i Folketinget. »Problemet er, at Bendt Bendtsen siger, at det er EU-formandskabet, der afgør, om sagen kan genforhandles. Det synes ikke at være rigtigt, og det synes jeg, at man nu skal undersøge«, siger De Radikales EU-ordfører, Lone Dybkjær. Uenighed i S om sagen Derimod er det uklart, hvor alvorligt Socialdemokraterne betragter sagen, og dermed synes det usikkert, om Bendt Bendtsen har et flertal i Folketinget imod sig i sagen. Niels Sindal, der også sidder i Europaudvalget for Socialdemokraterne, og som også før Folketingsvalget i februar var tæt på forhandlingerne om direktivet, afviser, at ministeren har optrådt ukorrekt. Bendtsen: Jeg har levet op til mandatet Sagens hovedperson, erhvervsminister Bendt Bendtsen, siger til Ritzau, at han er rasende over at blive beskyldt for at trodse et flertal i Folketinget. »Det mandat, jeg får den 4. marts, har jeg til fulde levet op til. Jeg har faktisk været kaldt i samråd den 10. marts om denne sag, og der var konklussionen fra Socialdemokratiet, at jeg har levet op til mit mandat«, siger Bendt Bendtsen. Han tilføjer, at det ikke var muligt at finde opbakning blandt de øvrige lande til en genforhandling, og at han derfor i overenstemmelse med mandatet godkendte, at sagen blev sendt videre til Europaparlamentet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























