En kvindelig betjent frøs, da hun en decemberdag i 2002 tildækkede sit ansigt med halstørklæde og tophue. Derfor frifandt Østre Landsret tirsdag betjenten for at overtræde straffelovens forbud mod maskering ved demonstrationer. Var for langt fra demonstrationen Også hendes mandlige kollega slap for straf. Ganske vist skjulte han sit ansigt, men afstanden til den demonstration, han skulle holde øje med, reddede ham. Den var på cirka 40 meter. I dommen tager landsretten ikke stilling til politimandens begrundelse for at trække kraven godt op over sit ansigt. Han ville undgå at blive fotograferet, har han sagt. Omstødelse af byrettens dom Da sagen blev behandlet af Københavns Byret for et år siden, blev begge dømt, men landsretten kom altså frem til den modsatte konklusion. Tiltalen blev rejst, fordi politifolkene dækkede deres ansigter til, da de skulle overvåge en demonstration mod EU-topmødet i København 14. december 2002. Andre blev dømt Derimod gik det anderledes for flere aktivister, der senere samme dag havde maskeret sig under demonstrationer. De blev dømt og straffet med bøder. »Det er svært at vurdere rækkevidden af dommen, lød den umiddelbare kommentar fra anklageren i sagen«, vicestatsadvokat Karen-Inger Bast.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























