Retten i Hvidovre besluttede her til eftermiddag, at der er grundlag for at varetægtsfængsle den 30-årige mand, som mandag aften blev anholdt og sigtet for knivdrabet på den 47-årige Jørgen Højen fra Hvidovre. Den sigtede, der mødte op i retten med et gråt uldtæppe over hovedet for at skjule sin identitet, blev varetægtsfængslet en måned med de første 14 dage i isolation. Nægter sig skyldig Han er sigtet for i forening med en eller flere andre at have dræbt Jørgen Højen, der søndag morgen blev fundet dræbt af knivstik i halsen og brystet i sit hjem på Gurrevej i Hvidovre. Men den sigtede nægter sig skyldig. Anklager Anja Lund Liin bad om lukkede døre ved grundlovsforhøret start, og det medgav dommeren, fordi der formentligt stadig er en eller flere gerningsmænd på fri fod. Dna-test på vej Efter grundlovsforhøret valgte den 30-årige at kære byrettens kendelse til landsretten, der nu skal tage stilling til varetægtsfængslingen inden for de kommende dage. Kriminalinspektør Ole Andreasen, Hvidovre Politi, sagde tidligere i dag, at der i den sigtedes lejlighed er fundet blodigt tøj, som nu skal dna-testes, så det kan fastslås, om der er tale om blod fra Jørgen Højen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























