Politiet anholder folk for hashrygning på Christiania

Hashrygere på Christiania bliver nu anholdt af politiet. - Foto: LocalEyes
Hashrygere på Christiania bliver nu anholdt af politiet. - Foto: LocalEyes
Lyt til artiklen

De, der besøger fristaden Christiania i håb om at ryge en pibe hash i en fredfyldt oase, kan blive slemt chokerede. For i kølvandet på torsdagens mord og en generelt trykket stemning på Christiania har politiet skærpet indsatsen betydeligt. Bliver man taget med hash på sig eller blot set ryge hash, er det nu med på stationen til afhøring. Lav tolerance Siden i går har politiet anholdt 34 personer på Christiania for enten rygning eller besiddelse af hash eller for at komme med dumme bemærkninger til politiet. Det er forseelser, der normalt bliver klaret med bøder eller påtaler. »Vi har skruet ned for tolerancetærsklen. Det skyldes skyderiet i torsdags, våbenfund og i det hele taget den onde stemning, der hersker derude«, siger vicepolitiinspektør Flemming Steen Munk. Pre-sommerindsats Den hårde indsats overfor hashsalget sker også for at rydde op på Christiania og vise, at det er ikke er i orden, at købe, sælge og ryge hash forud for sommeren, hvor fristadens besøgstal topper. »Inden det store sommerrykind vil vi gerne markere hårdt overfor de mere onde kræfter, der hersker derude«, siger han. Hvor længe politiindsatsen vil være skærpet på fristaden afhænger af udviklingen. »Begynder forekomsten af hash og våben at ligne normalsamfundet, vil vi da indrette indsatsen derefter«, siger politiinspektøren. Hashopgør I torsdags blev én dræbt og fem såret, da bevæbnede og maskerede gerningsmænd affyrede mindst 35 skud. En 25-årig iraker er anholdt og sigtet for at have medvirket til mord og mordforsøg. Meget tyder på, at der var tale om et opgør mellem hashhandlere fra Nørrebro og fra Christiania.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her