Regeringen vil forlænge dansk Irak-styrke otte måneder

Danske soldater fra Camp Eden på patrulje nær byen Basra. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Danske soldater fra Camp Eden på patrulje nær byen Basra. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Regeringen lægger op til at forlænge den danske Irak-styrke med i første omgang otte måneder, når det nuværende mandat bag indsatsen udløber den 2. juni. Det erklærer udenrigsminister Per Stig Møller (K) på dagen, hvor regeringens længe ventede Irak-analyse blev offentliggjort. Valg til december Normalt er forlængelserne af den danske Irakstyrke på seks måneder, men på grund valget i Irak til december lægger regeringen op til en forlængelse på i første omgang otte måneder. »En gradvis tilbagetrækning kan finde sted i takt med, at irakerne selv overtager sikkerheden. Da det næste valg finder sted i december - samtidig med FN's drøftelse af mandatet for den internationale indsats - mener vi, at det er mest hensigtsmæssigt med en forlængelse af det danske mandat på otte måneder«, siger Per Stig Møller. Ingen slutdato Trods meldingen om en otte måneders forlængelse, vil den danske regering dog ikke sætte en dato for, hvornår de danske soldater i Irak kan blive trukket hjem. Både de radikale og Socialdemokraterne har foreslået, at den danske indsats bør styrkes på kort sigt - men at de danske soldater til gengæld skal trækkes helt ud af senest i juli 2006 under forudsætning af, at den politiske proces samt at sikkerhedssituationen tillader det. Terrorister vil vente Men udenrigsministeren er betænkelig over for forslaget: »Risikoen for at sætte en dato er, at hvis alle gør det, så kan man jo bare holde krudtet tørt, indtil alle er gået - og så til den tid gøre helvede hedt for demokratiet i Irak. Det er noget, vi skal overveje nøje. Jeg vil ikke afvise noget som helst før forhandlingerne. Men jeg har betænkeligheder«, siger Per Stig Møller. Den danske brigade nær den sydirakiske by Basra blev oprettet i juni 2003.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her