Hærens ammunitionsryddere har nu fjernet de fire stænger sprængstof, som en kommunal skraldemand i formiddags fandt på en legeplads i Århus. Sprængstoffet viste sig at være fra norsk trotyl fra 1946. Og politiets frygt for, at sprængstoffet var begyndt at afgive væske og derfor kunne eksplodere af sig selv, viste sig at være ubegrundet. Hvis sprængstoffet skal sprænges skal der en detonator til. Alvorlig sag Men politiet i Århus ser alligevel alvorligt på sagen. »Det er problematisk, at det bliver efterladt et sted, hvor der kommer børn«, siger vicepolitikommisær Brian Olsen. Politiet ved endnu ikke, hvem der har efterladt sprængstoffet eller hvorfor. Måske fundet i dødsbo »Det virker underligt på os. Men det kan være en, som troede, det var ulovligt at aflevere det, og derfor hellere ville efterlade det«, siger Brian Olsen, som gætter på at sprængstoffet kan være fundet i et dødsbo i kælderen, hvor det kan have ligget længe. Han forklarer, at det er ulovligt at opbevare sprængstof, men at man, hvis man finder noget, roligt kan ringe til politiet, som vil komme og fjerne det. Undersøger for fingeraftryk Brian Olsen forklarer, at kriminalpolitiet nu har overtaget sagen. De undersøger posen og æsken sprængstoffet var i for fingeraftryk og andre tekniske beviser. Selve sprængstoffet har hærens ammunitionseksperter taget med sig, og det vil blive sprængt i luften. I området er alt igen normalt. Afspærringerne er ophævet og beboerne i gaderne omkring Reykaviksgade i det nordlige Århus er taget hjem igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























