Det sker mellem klokken to og tre om natten. Da kravler tudserne ved et vandhul i Låsby i Midtjylland op på land og begynder at svulme op til absurd overstørrelse. Til sidst er deres kroppe så udspilede, at de eksploderer. På samme tid af døgnet, men 400 kilometer længere sydpå, kravler tudserne ved et nordtysk vandhul nær Hamburg op og revner på lige så lidelsesfuld vis. Også ved to vandhuller på Djursland har Århus Amt konstateret tudser, der helt bogstaveligt er gået ud af deres gode skind. Rådvilde eksperter Begge steder står myndigheder og dyrlæger foreløbig uden forklaring på fænomenet, der på makaber vis giver ny luft til den gamle børnesang om frøfar, der pustede og pustede sig så meget op, at han eksploderede. Dyrlæge Anne Sofie Hammer fra Afdeling for Vildtsygdomme ved Statens Veterinære Serumlaboratorium har ikke oplevet noget lignende og ville gerne obducere nogle af de døde tudser, men laboratoriet har ikke ressourcer til at foretage sig noget, fortæller hun. Heller ikke en af landets garvede paddeeksperter, lic.scient. Kåre Fog fra Amphi Consult, kan forklare fænomenet. Han har på anden hånd hørt en teori fra Nordtyskland om, at sydamerikanske travheste har overført en svampesygdom til padderne i vandhullet, men Kåre Fog understreger, at han ikke har belæg for at konstatere, hvad der er galt. Naturligt fænomen På Naturhistorisk Museum i Århus sidder imidlertid en museumsinspektør, der har set noget lignende. Frank Jensen har for nogle år siden set omkring 150 lignende eksploderede tudser på en tur i Sverige, og han opfatter fænomenet som naturligt forekommende. Til gengæld kan der være både naturlige som miljømæssige og direkte bekymrende forklaringer på, hvorfor det pludselig sker for så mange tudser på en gang. Må ikke få vand Selve eksplosionen skyldes ifølge Frank Jensen, at tudsehunner, når deres æg er klar, faktisk har ganske kort tid at lægge dem i. »Æggene må ikke få vand, for så begynder de at kvælde (svulme op, red.) og kan sætte sig fast inde i hunnens underliv. Når det sker, revner hun, og indvolde og æg presses ud. Forestil dig en tudse på 8-9 cm, der pludselig rummer en liter«, forklarer museumsinspektøren. Frank Jensen har kun haft tre tudser fra Låsby i hænderne, men alle var hunner. De 150 tudser, han så i Sverige, var også hunner, fortæller han som underbygning for sin forklaring. Det er uvist, om de tyske tudser også var af hunkøn. Naturhistorisk Museum kender ikke årsagen til de aktuelle eksplosioner, men der kan, mener museet, være sket en ændring i fordelingen af hunner og hanner på grund af hormon- eller giftpåvirkning fra for eksempel sprøjtegifte. »Bliver der for eksempel for få hanner i forhold til hunner, søger hun ned mod vandet for at tiltrække en han, men det kan være for sent, og de færdige æg risikerer at kvælde«, siger Frank Jensen. En anden mulig forklaring kan være, at vandhullerne opdyrkes. De stedfaste tudser vil typisk vente på vand ved deres sædvanlige ynglested så længe, at det kan være for sent for æggene, når hunnen finder nyt vand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























