Efterretningsofficer Annemette Hommel kræver 200.000 kr. i erstatning af Hærens Operative Kommando (HOK) i forbindelse med, at hun i sommer blev hjemsendt før tid fra Camp Eden-lejren i Irak efter beskyldninger om at have brugt ulovlige afhøringsmetoder over for irakiske fanger. HOK modtog stævningen onsdag, skriver Jyllands-Posten. Dansk Magisterforening, hvor Annemette Hommel som cand. mag. i øststatskundskab er medlem, har forgæves forsøgt at forhandle et forlig med HOK på plads. Derfor ender det nu med en retssag. Er ikke blevet hørt »Annemette Hommel kræver erstatning, fordi hun ikke fik den partshøring, hun har krav på i forbindelse med, at hun blev sendt hjem fra Irak«, siger Dansk Magisterforenings advokat, Maria Muñiz Auken. HOK mener at have handlet lovligt og vil derfor ikke betale erstatning. Straffesagen mod kaptajn Annemette Hommel og fire militærpolitifolk, som er tiltalt for ukorrekt behandling af irakiske fanger, indledes på mandag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























