Politi: To grupper flygtede efter Christiania-drab

Hundreder af buketter var lagt til minde for den dræbte 26-årige christianit. - Foto: Jens Dresling
Hundreder af buketter var lagt til minde for den dræbte 26-årige christianit. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Gerningsmændene bag torsdagens voldsomme skyderi på Christiania, der kostede én livet og sårede tre, flygtede sandsynligvis i to grupper. Det vurderer politiet - som samtidig opjusterer antallet af formodede gerningsmænd: »Der kan godt have været i alt en halv snes stykker, der kørte væk i to biler«, siger kriminalinspektør Ove Dahl, der tidligere har anslået antallet af gerningsmænd til fem. Flygtede i Skoda Politiet har fortsat ikke foretaget anholdelser i sagen, skriver Ritzau. Tilsyneladende var drabsmændene meget målrettede, da de affyrede mindst 35 skud fra en maskinpistol, et andet automatvåben samt en pistol. Den 26-årige Morten Holmberg blev dræbt af et skud i ryggen, mens tre andre blev såret af projektilerne. Umiddelbart tror politiet ikke, at gerningsmændene bevidst ville ramme netop den 26-årige eller andre. Den bevæbnede gruppe flygtede efterfølgende ud på Refshalevej, hvor de kaprede en Skoda, som de forsvandt i. Bilen blev her til eftermiddag fundet på Amager. Støttegruppe forsvandt i Audi Tilsyneladende var også en anden gruppe unge til stede, og de flygtede i en svensk indregistreret mørkegrå Audi A8 med nummerpladen UED 230. Denne bil er endnu ikke fundet. Politiet beder vidner, der har set bilen, om at henvende sig. Denne gruppe behøver ikke at have deltaget i skyderiet, men den kan muligvis have været en slags støttegruppe under overfaldet, mener politiet. Måske hævn-drab Om motivet siger kriminalinspektør Ove Dahl: »Jeg vil ikke afvise, at hash har spillet en rolle. Jeg hælder dog foreløbig mest til den teori, at der skete noget i Christiania onsdag aften i Abegrotten ved 22-tiden. Forlydenderne går på, at skyderiet skete som en hævnaktion for det, der skete onsdag aften«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her