Når bilisterne på de danske veje kyler deres affald ud ad bilvinduerne, ryger slikpapir og cigaretskod lige i ansigtet på motorcyklisterne. Problemet er efterhånden blevet så omfattende, at en fynsk motorcykelklub nu vil skride ind. Meldingen kommer fra den odenseanske motorcykelklub, MC Stellet. Den 30 år gamle klub består hverken af vilde engle eller banditter, men er en rigtig hyggeklub for motorcyklister, der er kommet lidt op i alderen. Ser affaldet tydeligere Klubben støtter forårets kampagne arrangeret af Vejdirektoratet, Dansk Landbrug og 10 amter, der opfordrer bilisterne til at tage affaldet med hjem frem for at smide det i vejgrøfterne. »Fra en motorcykel ser man affaldet meget tydeligere, end hvis man kører i bil, og det er blevet værre og værre med årene«, siger John Rue Broberg fra MC Stellet.
Motorcyklister skydeskive for bilisters skrald
Lyt til artiklen