Københavns Politi vil gerne have station på Christiania

Lyt til artiklen

Københavns Politi mener, det er en god idé, at oprette en nærpolitistation på Christiania. Det vil bidrage til at gøre situationen i fristaden normal. Forslaget kommer fra SF og Dansk Folkeparti i forlængelse af skudepisoden på Christiania og bliver altså godt modtaget af politiet i hovedstaden. Del af politiets langsigtede strategi Københavns Politis chefkriminalinspektør Per Larsen fortæller til DR København, at en nærpolitistation på Christiania altid har været en del af politiets langsigtede strategi. »Det er for vores vedkommende kun et spørgsmål om at finde det rigtige tidspunkt, hvor det er sikkert for vores folk at arbejde på fristaden, hvad det ikke har været endnu«, siger Per Larsen til DR København. Ikke foreløbigt Og derfor bliver det ikke foreløbigt, at betjente kan få tjenestested på Christiania. »Vi skal først have luget ud i de elementer der ikke kan lide politiet, og så er der ingen tvivl om, at det her kan gå op i en højere enhed, siger Per Larsen til DR København. Nærpolitistation vil ikke provokere Han er ikke bange for, at stationen vil provokere christianitterne. »Vi vil kunne fortsætte den dialog, vi har med det etablerede Christiania, hvor vi har en god forståelse for hinandens synspunkter«, siger chefkriminalinspektøren til DR København.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her