Svært at give kz-ofre erstatning

Misbruget af kz-fanger som arbejdskraft under krigen er så uhyrligt, at den danske stat bør undersøge muligheden for erstatning til de tvangsarbejdere, der blev udkommanderet til danske virksomheder. Det mener de radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Kravet kommer, efter at et hold historikere har kortlagt erhvervslivets rolle under besættelsen og dokumenterer, at mindst 100 danske virksomheder opererede i Tyskland. Forskerne har kendskab til, at i hvert fald 8 af dem brugte tvangsarbejdere. Den eneste arbejdskraft Men formentlig benyttede hovedparten af de danske firmaer kz-fanger som arbejdskraft, siger historiker Joachim Lund: »Det var mere reglen end undtagelsen, at man brugte tvangsarbejdere. Det var den eneste arbejdskraft, man kunne få«. De radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne opfordrer på den baggrund regeringen til at undersøge omfanget af slavearbejdet og opstille nogle modeller for, hvordan ofrene kan få erstatning. »Det er rimeligt, at staten påtager sig sit ansvar for, hvad danske virksomheder gjorde dengang. Samarbejdspolitikken gik for langt«, siger næstformand for DF Peter Skaarup. I lighed med den radikale Marianne Jelved mener han, at embedsværket skal skrue en brugbar erstatningsmodel sammen. »Jeg forestiller mig, at man laver en model efter tysk forbillede, hvor folk, der føler sig misbrugt, kan henvende sig«, siger Marianne Jelved. Med tættekam I Tyskland afsatte storindustrien og staten i 2000 i fællesskab omkring 40 milliarder kroner til nazismens ofre - heraf hovedparten til tvangs- og slavearbejdere. Ofre fra hele verden, der blev misbrugt, kan søge erstatning. Men ifølge historikerne vil det være meget svært at finde de ofre, der udførte slavearbejde for de danske virksomheder. »Problemet er, at de fleste ikke vidste, hvilken virksomhed de arbejdede for. Derfor har man i Tyskland gjort det, at der udbetales erstatning, hvis man kan påvise, at man har udført tvangsarbejde - uanset hvem det var for«, siger Joachim Lund. Også historiker Steen Andersen, der har dokumenteret, at mindst otte danske virksomheder brugte tvangsarbejdere, mener, at det bliver svært. Der ligger et stort historisk udredningsarbejde forude, hvis man skal forsøge at finde de mennesker, der blev udnyttet af danske virksomheder. »Inden man går i gang med at udbetale erstatning, bør man have et overblik over omfanget. Det kræver, at man skal gennemgå de mere end 100 danske virksomheder med en tættekam«, siger Steen Andersen.