Imam Fatih Alev skal være velkommen til en samtale i kirkeministeriet med kirkeminister Bertel Haarder (V) om islams rolle i Danmark, siger kirkeminister Bertel Haarder tirsdag til Ritzau. »Han kan bare komme. Han skal være velkommen«, siger Bertel Haarder. Forskelsbehandling Ifølge Imam Fatih Alev er der stigende utilfredshed blandt trossamfundene udenfor folkekirken over en del uligheder, som de oplever i forhold til folkekirken, og muslimerne deler denne frustration med de øvrige trossamfund. »Kirkeskatordningen er et privilegium for folkekirken. De øvrige trossamfund har fradrag, men muslimerne er enige med de øvrige trossamfund om, at der er behov for mere tidssvarende løsninger«, siger Fatih Alev.
Haarder inviterer imam til møde i kirkeministeriet
Lyt til artiklen