Danskerne skal stemme om EU, selv hvis Frankrig siger nej

Nogle ville have råbt »Feje hold«, hvis det var en fodboldkamp i skolegården. På den ene banehalvdel stod Enhedslisten og Dansk Folkeparti og på den anden samtlige øvrige partier, da Folketinget for første gang behandlede den nye forfatningstraktat for EU, som danskerne skal stemme om 27. september. Afdæmpet svar Men det bekymrede ikke Enhedslistens Rune Lund, der lagde friskt ud med at spørge, om Venstre ikke bare stemmer for traktaten, fordi den åbner for mere liberalisme, mere marked og mere udlicitering og privatisering. »Sig jo«, råbte Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, fra sin plads i salen. Men fra Folketingets talerstol valgte Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, et mere afdæmpet svar: »Når Venstre støtter forfatningstraktaten, er det netop, fordi vi ikke går ind for den skinbarlige liberalisme. Traktaten sætter netop nogle grænser«. På jasiden genlød gang på gang det argument, at den nye traktat er bedre end Nicetraktaten, som den skal afløse. EU bliver mere »åbent og demokratisk«, sagde de. Traktaten skaber de nødvendige rammer for samarbejdet i et EU, der nu tæller 25 lande efter udvidelsen med 10 øst- og centraleuropæiske lande. Og endelig nedfælder den et fælles værdigrundlag for Europa. Hvis det bliver nej? Det gav Dansk Folkeparti ikke meget for. »I den sproglige redeligheds navn må tilhængerne erkende, at denne forfatningstraktat opløser Danmarks grundlag som nationalstat. Det er en katastrofe for Danmark, når EU-ret får forrang frem for dansk ret«, sagde Søren Krarup. Det ville Charlotte Antonsen ikke erkende - til tveægget hovedrysten fra Krarup og præstefællen Jesper Langballe. Dansk Folkeparti krævede også en aflysning af den danske folkeafstemning, hvis franskmændene - som meningsmålinger på stribe for tiden viser - stemmer nej til traktaten i næste måned, for traktaten skal vedtages af alle lande for at blive til noget. »Hvad er så ideen i at bruge 80-85 millioner på en afstemning, hvis Frankrig siger nej?«, spurgte Søren Espersen. Men det synspunkt står DF temmelig alene med, efter nogen tvivl om SF's holdning tirsdag. Partiets formand, Holger K. Nielsen, siger nu, at partiet »som udgangspunkt« fastholder afstemningen uanset det franske resultat. Flere folketingsmedlemmer fra japartierne undrede sig også over, at DF går så højt op i, hvad franskmændene gør, når partiet samtidig i hver anden sætning gør klart, at danskerne og ingen andre skal afgøre politiske forhold i Danmark. Auken - nu klogere Derudover brugte debattørerne en del tid af den næsten seks timer lange diskussion til at afkræve hinanden svar på, hvad der skal ske, hvis det ender med et dansk nej til efteråret. Skal vi så helt ud af EU? Men hverken ja- eller nejsigere præsterede særlig klare svar. Andre emner i debatten var det omstridte servicedirektiv fra EU-kommissionen, som især Enhedslisten frygter vil underminere løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Dansk Folkeparti advarede mod Tyrkiet, der, før vi får set os om, er kommet ind i EU og til den tid vil være unionens største land. Men de to emner har intet med den nye forfatningstraktat at gøre, argumenterede japartierne. Og så var der mest drillerierne tilbage. Søren Krarup (DF) muntrede sig med den nyudnævnte europaordfører Svend Auken, der nu skal levere Socialdemokratiets bidrag til, at danskerne ender med at stemme ja: »Jeg husker et møde 5. juni 1974, hvor jeg hørte den glødende EF-modstander, Svend Auken, der ikke ville se sine børn i en fælleseuropæisk hær - er det ikke præcis dét, der er sket?«. Svend Auken havde ingen mulighed for selv at svare, da hans partiformand, Helle Thorning-Schmidt, havde valgt gårsdagens debat som affyringsrampe for sin jomfrutale i folketingssalen. Hun svarede Søren Krarup, at han »formentlig er enig i, at det er en god ting at blive klogere«.