Professor forlader DTU i vrede

Det er ikke hver dag, et auditorium på et universitet er fuldt af studerende med tårer i øjnene. Det er heller ikke hver dag, en professor stopper før tid, fordi ledelsen ifølge ham er for topstyret og stivbenet. Sådan en dag var det på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. I et stuvende fuldt auditorium 81 tog en bevæget og bitter professor Erik Reitzel afsked med sine »dejlige studerende, som har været så svære at forlade«. 'Stiv organisation' Og hvæsede ad universitetets ledelse, som er årsagen til, at den velrenommerede underviser nu har fået nok. »Det er en stiv og forældet organisation. På en konservesfabrik kan en ledelse som DTU's være udmærket. Men når det handler om at udvikle forskning og undervisning, er der brug for en dialog frem for ordrer ovenfra«, udbryder Erik Reitzel pludselig i sin afskedsforelæsning. Indtil nu har professoren med stoisk ro ellers fortalt om kurver, former, kvasikrystaller og ingeniørers samarbejde med arkitekter. Om konstruktionen i den nye triumfbue La Grande Arche i Paris, som han står bag. Og om Terminal 3 i Københavns Lufthavn, som han også har sat sine tegnestreger på. Professionalismen og engagementet har passet perfekt til det mørke jakkesæt, det grå hår og de nydelige briller. Rystende ben Men da talen falder på kontroverserne med universitetets ledelse, må Erik Reitzel sætte sig ned. Benene ryster under professoren, der de seneste fire år har været på hjemmebane på DTU. Han skuler mod første række, hvor dekanen, rektoren og andre af universitetets VIP'er er linet op. Så rømmer han sig. »Der er et kæmpe potentiale på DTU, men kreativiteten bliver bremset af en ledelse, der lader organisationen gå forud for de faglige behov«, lyder det fra Erik Reitzel, mens han kigger forbi VIP'erne og ud over stolerækkerne og trapperne, som også er proppet med studerende. Et par hundrede ansigter nikker og smiler lettere forlegent tilbage. Der er ingen tvivl om, hvem de holder med. Studerende med tårer Et andet sted i lokalet har nogle studerende travlt med at tørre tårer væk. Som for eksempel Eva Johnsen fra 4. semester på Erik Reitzels institut, Byg DTU. Flere gange må hun smide brillerne for bare tårer. »Han er en enorm kapacitet og en stor inspirationskilde. Han har formået at hive internationalt anerkendte ingeniører og arkitekter til instituttet. Det er så ærgerligt, at han stopper«, siger Eva Johnsen, mens sidekammeraten Michael Jørgensen nikker bekræftende. »Jeg har haft ham til en række forsøg, og han har altid været meget hjælpsom. Han har passet på os og på studiet«, lyder det fra Michael Jørgensen, der ikke har lyst til at svare på, hvordan det kommer til at gå instituttet, nu da professor Reitzel har smækket med døren. Støtte fra kollega Professoren ikke den eneste, der har smækket med døren. For tre år siden valgte institutleder Hans Jørgen Larsen også at gå i protest over universitetets ledelse. Og for et år siden kritiserede de ansatte og de studerende i skarpe vendinger universitetets ledelse for at være lukket og enevældig. Hans Jørgen Larsen var mødt op for at støtte sin tidligere kollega. »Jeg er ked af, at du stopper. Det er synd for dig. Men det er endnu mere synd for uddannelsen«, lyder det fra Hans Jørgen Møller. Ligesom Erik Reitzel har Hans Jørgen Møller svært ved at få øjenkontakt med DTU's rektor, Lars Pallesen, der tidligere på dagen er blevet konfronteret med kritikken af universitetets ledelse. En kritik, som rektoren afviser. »Vi har noget af den mest decentrale organisation i forhold til mange andre universiteter i for eksempel England og USA. Derudover har vi over 2.000 ansatte, og det ville altså være mærkeligt, hvis alle mente det samme«, siger Lars Pallesen.