Haarder giver indrømmelser til friskoler

Der bliver nu åndet lettet op på de frie skoler i Danmark. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har efter voldsom kritik af et forslag til en ny friskolelov besluttet at ændre loven og komme kritikerne i møde. Han præsenterede otte ændringsforslag, som slækker på de detaljerede krav til friskolerne. Dansk Friskoleforening har de sidste par måneder protesteret kraftigt mod lovforslaget, der lagde op til, at friskolerne skulle udarbejde del- og slutmål for undervisningen på linje med folkeskolen i samtlige 18 fag. Det ville betyde, at de frie skoler kom til at ligne folkeskolen, og være en voldsom belastning for små skoler at udarbejde de mange målbeskrivelser - folkeskolens fylder flere tusind sider, advarede foreningen. Haarder skifter kurs Nu har Bertel Haarder ændret loven til, at del- og slutmål alene skal udarbejdes i de centrale fag, dansk, engelsk, matematik og geografi, biologi og fysik/kemi. Samtidig bliver det i bemærkningerne præciseret, at undervisningen i friskolerne ikke behøver være direkte sammenlignelig med folkeskolens på alle klassetrin. Formanden for Dansk Friskoleforening Ebbe Lilliendal Jørgensen er meget tilfreds. »Der har været en god dialog med ministeren, og vi må konstatere, at vi har fået opfyldt mange af de ønsker, vi havde. De værste knaster ser ud til at være luget ud. Det kan vi kun være tilfredse med«, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen. Ballade i Venstre Forskellige friskoler har bestormet Uddannelsesudvalget i protest mod loven - med 20 skriftlige henvendelser og 12 deputationer, som har fået foretræde. Også internt i Venstre har der været ballade om loven, hvis intention er at sikre, at ingen friskoler benytter friheden til at lave fundamentalistiske skoler, der tilsidesætter menneskerettigheder, lighed mellem kønnene og Darwins udviklingslære. Britta Schall Holberg, Leif Mikkelsen og Birthe Rønn Hornbech brød direkte partidisciplinen og sagde, at loven var et brud med Venstres hjerteblod. Både Britta Schall Holberg og Leif Mikkelsen er nu tilfredse med ændringerne. »Friskolerne var urolige, og det kunne jeg godt forstå. Men jeg synes simpelthen, at det er landet flot. Jeg mener af et inderligt hjerte, at vi har fået de nødvendige præciseringer«, siger Britta Schall Holberg. Birthe Rønn Hornbech vil derimod fortsat ikke stemme for forslaget. »For mig gør denne lov op med friskoletanken. Der stilles efterhånden helt de samme detaljerede krav til de frie skoler, og så er de jo ikke frie mere. Frem for at straffe hele friskoletanken synes jeg, at man skulle have frataget tilskuddet til de skoler, man ikke mener lever op til de gamle krav«, siger hun. En hurtig løsning Bertel Haarder afviser, at det er uenigheden i Venstre eller pres fra friskolerne, der har fået ham til at bløde op. »Jeg taler altid ordentligt med de involverede organisationer, og i det her tilfælde fandt vi hurtig en løsning, da vi først kom til at sidde ved samme bord«, siger han. »Jeg måtte konstatere at der var brug for at klargøre, hvad der stod i bemærkningerne. Og nu er det blevet mere klart. Og så havde jeg intet imod at indskrænke antallet af fag, hvor man skal vurderes på delmålene, for jeg ønsker netop at fremhæve dansk, engelsk og matematik og geografi, biologi og fysik/kemi«, siger Bertel Haarder. Forslaget havde allerede inden ændringsforslagene opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. De radikale er fortsat imod. »Der er sket positive ændringer, men udgangspunktet var også så dårligt, som tænkes kan. Og ændringerne har ikke ændret den grundlæggende logik - at friskolerne skal stilles til regnskab på samme måde som folkeskoler ud fra kontroltænkningen, at man ikke kan regne med, at forældrene selv kan varetage deres tilsyn«, siger Margrethe Vestager.