I dag blev de sidste store streger tegnet på det nye kommunale danmarkskort, der træder i kraft i forbindelse med de mange kommunesammenlægninger. Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen fremlagde over for forligspartierne i Indenrigsministeriet sine løsningsforslag for de kommuner, hvor sammenlægningsplanerne var gået i hårdknude. I Midtjylland kommer der en ny kommune bestående af Ikast, Brande og Nr. Snede. Fredensborg-Humlebæk lægges sammen med Karlebo. Der skal være afstemning om, hvorvidt de to nye kommuner på det vestlige Lolland skal lægges sammen. Derudover skal yderligere tre sogne i Midtjylland til stemmeurnerne. Det er Klovborg, Ringgive og Lindeballe. Derudover skal der være en folkeafstemning på Lolland. Her har Sakskøbing og Nysted kommuner valgt at orientere sig mod Falster, men de resterende syv kommuner med flertal i de respektive byråd har delt sig i henholdsvis Ny Nakskov og Ny Maribo kommuner. Opmanden Thorkild Simonsen, der i de seneste måneder har haft til opgave at rejse landet rundt for at få et nærmere indblik i de lokale problemstillinger, var glad for, at regeringen sammen med forligspartierne R, K og DF valgte at følge alle hans indstillinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























