Svend Auken skal være Socialdemokraternes spydspids i forsøget på at få danskerne til at stemme ja til folkeafstemningen om EU-forfatningen i september.
Og samtidig er Sandy Brinck udnævnt til velfærdsordfører. Tilfreds Brinck
Hun blev ellers fyret som socialordfører, og det gav anledning til murren i krogene hos Aukenfløjen. De følte, at Helle Thorning-Schmidt og hendes folk var ved at tage det hele selv.
»Det er jeg ganske godt tilfreds med. Nu får jeg lov til at brede mit gamle ordførerskab ud, og så er det selvfølgelig ekstra spændende med Velfærdskommissionen«, siger Sandy Brinck. Forlader energien
Svend Auken laver ganske enkelt et mindre karrierehop under den nye formand Helle Thorning-Schmidt. Auken har sagt ja og forlader dermed posten som ordfører for energi.
Det var derfor en glad mand, Politiken fangede lørdag, men også usædvanlig ordknap - i hvert fald i forhold til normalt. Tillykke med dit avancement!
»Jeg vil helst ikke sige noget, før vi har haft lejlighed til at se på det i folketingsgruppen. Det er jo indtil videre gruppen, der træffer afgørelser om sådan noget. Og du må finde det gammeldags, men jeg udtaler mig ikke, før det er sikkert. Gruppen skal altså have lejlighed til at udtale sig«, siger Svend Auken. Det er vel også lidt forunderligt, at du kom i Folketinget som ihærdig modstander af EF, og nu ender du så som manden, der skal sikre et socialdemokratisk ja til EU-forfatningen?
»Altså, jeg udtaler mig ikke, men ordet 'ender' bryder jeg mig ikke om«, svarer Auken med et stort grin.
»Jeg er meget glad for dette, og der er også meget at sige, men det må vente lidt«. Antorini på uddannelseSå kommer du også til at arbejde sammen med Poul Nyrup Rasmussen igen!
»Det har jeg bestemt heller ikke noget imod, men jeg har ingen kommentar. Hej, hej«.
Det er stadig uafklaret, hvem der skal tage sig af uddannelse. Alt tyder på, at det bliver Christine Antorini, der også dækkede uddannelse, da hun sad i Folketinget for SF.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























