En Netto-butik på Ålekistevej i Vanløse blev lørdag aften udsat for røveri. Omkring klokken 19.30 kom en pistolbevæbnet mand ind i butikken og råbte »Giv mig pengene med det samme«. Røveren tog mellem fire og fem tusinde kroner fra butikkens kasse, inden han på cykel flygtede ad Ålekistevej ud af byen, oplyser Ritzau. Politiet har umiddelbart ingen spor af manden, oplyser Kriminalpolitiets Centrale Vagtleder. Røveren beskrives som først i 20'erne og med pakistanske træk. Han havde mørke bukser og en lys hættetrøje på under røveriet.
Røveri mod Netto-butik i Vanløse
Lyt til artiklen