Elever udsættes for overgreb

Lyt til artiklen

En god del af magtanvendelserne over for elever kan undgås, hvis lærerne er bedre uddannet til at takle situationerne. Det vurderer 70 procent af speciallærerne i en spørgeskemaundersøgelse lavet af Center for Ligebehandling af Handicappede og Børnerådet. Detaljeret regelsæt Derfor sætter de i dag på et stort seminar i København, hvor undervisningsminister Bertel Haarder (V) også kommer på talerstolen, fokus på, hvordan man kan komme den unødvendige magt i folkeskolen til livs. »Der er et meget detaljeret regelsæt om magtanvendelse både på det sociale område og over for ældre, mens der på skoledelen blot er et generelt regelsæt om god ro og orden. Det præciserer, at man ikke må slå, men at man kan gribe ind i »nødvendigt omfang«. Det er ikke godt nok«, mener Ane Esbensen, sekretariatskoordinator i Center for Ligebehandling af Handicappede. Arrangørerne er derfor kommet med en række anbefalinger. 'Følsomt område' Blandt andet et sæt centrale regler for proceduren ved indberetning af magtanvendelse, som skal give skolelederen pligt til en konkret stillingtagen vedrørende den enkelte magtanvendelse, samt et krav om, at kommunen eller amtet skal orienteres om episoden. Der er lagt op til en dialog på seminaret i dag, hvor fagfolkene skal skabe et idekatalog, der kan gøre det lettere at håndtere de kritiske situationer: »Det er et meget følsomt område med nogle hårfine grænser for at tage vare på en elev og udøve magt. Men vi skal skabe åbenhed og sikre, at der bliver udviklet nogle pædagogiske metoder frem for at komme med anklager«, påpeger Ane Esbensen. Tape over munden Spørgeskemaundersøgelsen er iværksat, efter at to lærere satte tape hen over munden på en døv niårig elev, som ikke ville makke ret. Hele hændelsesforløbet blev beskrevet i Politiken forrige år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her