Statsministerens integrationsmøder var valgflæsk

Lyt til artiklen

Valgpropaganda og valgflæsk. Sådan beskriver repræsentanter for etniske minoriteter, det Marienborg mødet statsministeren holdt for et halvt år siden. Meningen var, at statsministeren på mødet ville lytte til de etniske minoriteter, og at møderne skulle give idéer, som skulle forbedre integrationen. Intet er sket Men ifølge deltagerne er intet sket. Ingen har fulgt op på møderne - hverken statsministeren selv eller hans fagministre. »Fogh lovede i sin velkomsttale, at der skulle følges op med nye møder. Han lovede, at han ville gøre brug af vores forslag til at forbedre integrationen. Hvis vi ikke bliver inviteret til flere møder, så er vi blevet røvrendt«, siger Khalid Alsubeihi, leder af fædregruppen på Nørrebro til B.T., som deltog i mødet og ikke tøver med at kalde mødet »valgflæsk«. Deltagere er skuffede BT har haft fat i alle 22 deltagere i mødet, og ingen kan pege på noget konkret, der er kommet ud af det. Alle er de skuffede. »Det eneste, vi har fået ud af mødet, er gode hensigtserklæringer. Dem kommer der jo mange af fra politikerne, men der kommer ikke noget konkret ud af det. Overhovedet«, siger Muhammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken på Nørrebro til B.T. Deltagerne fik efter mødet et brev fra Integrationsministeriet, hvor de skulle tilmelde sig såkaldte 'dialoggrupper'. Ingen opfølgende møder Alle deltagere har meldt sig til en gruppe, men ikke så meget som et møde, er de blevet indkaldt til. »Det er skuffende, at ikke engang integrationsministeren har brugt mødet til noget. Jeg havde håbet, at der ville ske noget, når nu så mange var mødt op. Men jeg kan konstatere, at ideerne ikke er blevet anvendt til noget som helst«, siger Muharrem Aydas, ansvarshavende redaktør på TV-kanalen etnic.dk til B.T. Del af valgstrategi Som flere af de øvrige deltagere mener han, at møderne var en del af statsministerens valgstrategi. »Det var ikke andet end valgpropaganda. Det gik ikke helt efter planen, fordi valget ikke kom som de havde regnet med på grund af tsunamien. Umiddelbart kan jeg ikke se, at det var andet. Valgflæsk er vi vant til«, siger formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Sükrü Ertosun. Minister vil følge op Integrationsminister Rikke Hvilshøj siger til BT, at hun ikke var klar over, at mødet sidste år skulle følges op, men at hun nu vil rette op på det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her