Socialdemokraterne har i dag valgt en ny ledelse for partiets folketingsgruppe. Det skete - som den ny formand Helle Thorning-Schmidt havde spået - helt udramatisk og uden modkandidater til formandens kandidater på partiets gruppemøde her til formiddag. Og ledelsesposterne besættes omtrent som ventet. Ikke mange lunser til taberne Tidligere finansminister Pia Gjellerup er ude af ledelsen til fordel for Jan Petersen, som er den ny gruppeformand. Og som ventet bliver Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen nye næstformænd efter Pernille Blach Hansen og Jeppe Kofod. Og ny politiske ordfører efter Frank Jensen bliver Lotte Bundsgaard. Formandens 'egne' Dermed har Helle Thorning-Schmidt næsten udelukkende valgt 'sine egne' til ledelsen. For bortset fra Mette Frederiksen, som sent i går meddelte, at hun havde støttet Frank Jensen, så er de øvrige folk Thorning-Schmidt-støtter. Tidligere tiders forsøg på at undgå konflikter ved at dele sol og vind lige mellem partiets fløje synes derfor at være historie. Det var ellers forventet, at i hvert fald en post ville gå til en Frank Jensen-støtte, for at taber-fløjen, som hele 47 procent af medlemmerne jo støttede også blev hørt. Poul Andersen - ledelsen nye ansigt Det kunne være sket med den udvidelse af gruppeledelsen, som Thorning-Schmidt indfører i skkkelse af en gruppesekretær. Men manden på den post er folketingsmedlem Poul Andersen, som må siges ikke at være særlig kendt i offentligheden. Han er 52 år, valgt i Middelfartkredsen på Fyn og har været trafikpolitisk ordfører. Poul Andersen er en af de relativt få folketingsmedlemmer, der uder valgkampen ikke meldte ud, hvilken af formandskandidaterne han støttede. Vil have ro i partiet Og til Fyens Stiftstidende, hvor han er citeret i dag, er han da også meget afdæmpet. »Det er så det, og så gælder det blot om at komme videre. Som jeg ser situationen, drejer det sig nu om at komme fremad og få skabt ro på bagsmækken. Sagen er, at nu har medlemmerne talt, og med deres afgørelse har de bestemt, hvordan det skal være, og hvem der skal lede partiet. Det er fint for mig, og så regner jeg med, at der nu bliver ro i partiet. Det er ganske enkelt det vigtigste for mig«, siger Poul Andersen til Fyens Stiftstidende. Motto for Fyn Og Socialdemokraternes hjemmeside kan man læse mere om, hvad kandidaten mener. Blandt andet, at han, da han blev valgt til Folketinget i 1990, havde mottoet: 'Vestfyn skal være vækstfyn' - men at folketingspolitikeren med udsigt til kommunalreformen har revideret mottoet til 'Fyn skal være vækstfyn'. Trafikpolitisk er han en kritiker af regeringens takststigninger, som han mener, har fået nogle til ufrivilligt at vælge den kollektive trafik fra.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























