Danskerne har ikke tjek på kommunalreformen

Lyt til artiklen

På en række centrale spørgsmål om kommunalreformen svarer folk enten forkert eller 'ved ikke' i en ny meningsmåling, som Vilstrup har gennemført for amternes magasin Mandat. For eksempel ved et flertal ikke, om de nye regioner skal udskrive skatter. Over halvdelen har ikke styr på, om de radikale er med i forliget. Og et flertal kan heller ikke svare på, hvad deres nye region kommer til at hedde. Stor formidlingsopgave Amtsrådsforeningens formand, Kristian Ebbensgaard (V), holder i dag sin store tale på Amtsrådsforeningens generalforsamling. Han anser det beskedne informationsniveau for at være et problem. »Det bliver en meget stor opgave at få formidlet, hvilke politikere der stiller op til de nye regioner og kommuner, og hvad det er for problemstillinger, der betyder noget«, siger Kristian Ebbensgaard. Minister: Ingen problem med tal Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser imidlertid ikke de store problemer i tallene, og påpeger, at man ikke kan forvente, at folk har en detaljeret viden om kommunalreformen i alle dens facetter. »Jeg har en klar fornemmelse af, at folk ved, hvad der skal ske på det kommunale plan, og jeg føler mig også overbevist om, at de mennesker, der er berørt af de indholdsmæssige dele af reformen, har en viden om den del, de er berørt af«, siger Lars Løkke Rasmussen. Forsker: Ingen overraskelse Tallene kommer heller ikke bag på kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet i Odense. »Det vil jo gælde ganske mange andre rigtig store politiske spørgsmål«, siger Ulrik Kjær. Meningsmålingen viser også, at 34 procent af befolkningen ikke er i stand til at fortælle, hvad strukturreformen handler om. Dog ved 55 procent, at reformen går ud på at sammenlægge kommuner. Målingen bygger på svar fra 515 tilfældigt udvalgte danskere. Når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007 ophører amterne med at eksistere, når de nye regioner erstatter amterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her