På Amtsrådsforeningens sidste generalforsamling af betydning retter formand og amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V) en skarp kritik mod kommunalreformen, der afliver amterne og ændrer strukturen i kommunerne. Foreningen bliver nedlagt med udgangen af 2006, hvor landet til den tid vil bestå af fem regioner med hovedansvar for sygehusene mod de nuværende 14 amter. Centralistisk struktur Men den nye den nye kommunestruktur bliver alt for centralistisk og giver staten for stor magt, mener Kristian Ebbensgaard, der samtidig slår fast, at reformen kommer til at koste skattekroner. »Det er et demokratisk problem, at der f.eks. gives 200 bemyndigelser til ministre og styrelser. Det betyder, at ministre og embedsmænd kan fastsætte regler uden at inddrage folkevalgte i Folketinget, regionerne eller kommunerne«, siger Kristian Ebbensgaard ifølge Ritzau. Han forudser samtidig svære forhandlinger om amternes økonomi det kommende år, inden regionerne er kommet rigtig i gang. »Der bliver merudgifter de første år til personale, it-systemer og bygninger. Sådanne merudgifter kan ikke finansieres ved besparelser på den løbende drift«, siger Ebbensgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























