En kopi af EU-forfatningen bliver i morgen sendt ud i rummet, hvor den skal opbevares i den internationale rumstation ISS. EU-modstandere synes, den skal blive derude, men EU's industrikommissær, Günter Verheugen, lover, at den kommer ned igen. »Jeg synes, det er der, den hører hjemme. Det er bare synd, hvis nogle rumvæsener skulle få fat i den. Det giver et dårligt indtryk af Jorden«, siger JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde. »I kan være sikre på, at den kommer ned igen«, siger derimod Verheugens talsmand, Gregor Kreuzhuber. I følge pressematerialet er rumopsendelsen ment som symbol på, at næsten 500 millioner europæere kan arbejde fredeligt sammen. Verheugen overdrog i februar forfatningen til det europæiske astronautkorps. I morgen bliver den medbragt om bord på den Sojus-rumsonde, der affyres fra Kasakhstan med ISS som mål. Meningsmålinger tyder i øvrigt på, at franske vælgere stemmer nej til EU-forfatningen, hvorefter den i princippet er ubrugelig på landjorden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























